LEO Næstved på besøg hos julemærkehjemmet Skælskør

D. 6. december 2017 stod det på julehygge, grin og dejligt samvær med en masse skønne børn fra Julemærkehjemmet Skælskør.

Det var en juleeftermiddag, hvor vi var 5 LEO’er og en LIONS, som tog af sted til Julemærkehjemmet
Skælskør i nogle timer. Vi havde på forhånd aftalt med forstanderen at kl. 16 skulle alle være samlet
i salen til en introduktion. Her fik vi kort fortalt hvad LEO og LIONS er for noget og gennemgået
programmet for eftermiddagen. Her blev der ivrigt stillet spørgsmål ind til hvad man som LEO
går rundt og laver.
Julemærkehjemmet består af 3 afdelinger med ca. 16 børn i hver, derfor havde vi arrangeret 3 aktiviteter, som børnene afdelingsvis deltog i. Her blev der lavet sund julekonfekt, spillet spil og
danset til julesange. Til slut samledes alle i salen, hvor der blev danset LEO-dansen, som børnene
havde lært på en af aktiviteterne. Derudoverhavde vi taget julegaver med som donation fra LEO, vi delte ud som en glædelig overraskelse til slut.

Hvem: LEO Næstved

Dato: 6. december 2017

Hvor: Julemærkehjemmet Skælskør

Deltagere: Børn fra Julemærkehjemmet Skælskør

Doneret: Julegaver samt aktiviteter og en hyggelig eftermiddag!

Kort sagt var besøget en stor succes, hvor vi fik tilbragt en herlig eftermiddag med børnene,
samtidig med at de fik lært om hvad LEO og LIONS egentlig er for noget. Derudover var det en
rigtig god oplevelse at have en LIONS med, som gav en hjælpende hånd. Dette var vi meget
taknemlige for, ligeledes for at mindske det der til tider kan føles som et stort skel mellem LEO og
LIONS.
Besøget var vores andet ”julebesøg” hos julemærkehjemmet, og det var super fedt at
kunne gøre brug af erfaringerne fra sidste år til at kunne gøre dette besøg endnu bedre og sjovere.
Derfor ser vi allerede frem til næste års besøg!